Du gør brug af din krop og dens muskler hver dag, og derfor er det også vigtigt at passe godt på den. Når vi passer godt på vores krop, vil det ikke kun have en positiv effekt på vores fysiske helbred, men også på vores mentale sundhed.
Hvis du har, eller har haft, en sygdom eller en skade, der har påvirket din evne til at bevæge dig og udføre dine daglige opgaver, er du højst sandsynligt blevet henvist til en fysioterapeut af din læge – og så er du havnet det helt rigtige sted.
Her på siden kan du blive klogere på, hvad fysioterapi er, og hvordan Åløkkens Fysioterapi kan hjælpe dig med at komme på fode igen.
Fysioterapi er en behandlingstilgang der har til formål at forbedre musklernes funktion, bevægelighed i led samt lindre smerter ved skader, sygdomme eller efter operation. Formålet med fysioterapi er dermed at fremme livskvalitet og evnen til at bevæge sig, træne og i det hele taget have det godt i kroppen.
Fysioterapi anvendes når bevægelse og funktionsevne er truet på grund af alder, sygdom, eller hvis du er kommet til skade.
Fysioterapeuten har en særlig viden, der omhandler behandling og genoptræning af sygdomme og lidelser, i kroppen som begrænser den fysiske funktion. Behandling og træning hos Åløkkens Fysioterapi indbefatter altid en grundig undersøgelse og analyse af din sygehistorie, evt. besked fra egen læge, samt kroppens tilstand, bevægelighed, muskelstyrke samt funktion og led.
Det er altså fysioterapeutens opgave, at give dig information og vejlede dig om din tilstand, samt sætte relevant behandling og genoptræning i gang.
Fysioterapi hjælper mennesker i alle aldre, der grundet medicinske tilstande, sygdomme og skader, er begrænset i deres regelmæssige evne til at bevæge sig og generelt fungere optimalt i sit daglige liv. En fysioterapeut arbejder med patienter, hvor de hjælper dem med at håndtere smerter, balance, mobilitet og motorisk funktion.
En fysioterapeut arbejder derfor, gennem en skræddersyet behandlingsplan, henimod at genopbygge og forbedre din krops funktionsevne og bevægelighed så meget, som muligt.
Hos Åløkkens Fysioterapi møder du autoriserede fysioterapeuter, der alle har mange års erfaring indenfor faget, samtidig med, at alle også har hvert deres speciale.
Det er for eksempel i forhold til diskusprolaps, idrætsskader, piskesmæld, fødselsforberedelse, rygsmerter, spændingshovedpine og meget mere. Du kan i vores oversigt over personale finde mere information om, hvilke specialer vores fysioterapeuter hver især har.
Vi kan derfor tilbyde en bred vifte af behandlinger, der kan hjælpe dig med at forbedre dit fysiske og mentale helbred, så du igen kan fungere optimalt i dit daglige liv.
Hvis du går rundt med enten: muskel- og/eller ledsmerter, en idrætsskade, gigt og andre sygdomme i hjernen og nervesystemet, følgevirkninger af hjerte- og lungesygdomme, bevægeapparatsproblemer eller traumer og skader fra overbelastning eller et færdselsuheld, kan en skræddersyet behandling hos en fysioterapeut hjælpe dig med at komme tilbage til dit tidligere funktionsniveau.
Udover behandling vil en fysioterapeut også tilskynde aktiviteter og livsstilsændringer, der kan hjælpe med at forhindre yderligere skade og forbedre dit generelle helbred og velvære.
Hos Åløkkens Fysioterapi er kun den bedste behandling god nok til dig. Vi undersøger alle grundigt inden det individuelle behandlingsforløb sammensættes specielt til den enkelte patient. Vi siger fra og hjælper patienten videre hvis der er behov for andet medicinsk fagpersonale.
Det bedste træningsforløb sammensættes både gennem informationsdeling, vejledning og træning, men også gennem manuel behandling, såsom manuel terapi, bløddelsbehandling, massage, manipulation – og ser vi, at det giver mening for dig, så kan vi også tilbyde akupunktur, ultralyd og holdtræning.
Åløkkens Fysioterapi er fysioterapi i Odense, hvor du både har mulighed for at modtage individuel behandling eller indgå i holdtræning. Gennem en god dialog og fysioterapeutens vejledning, vil du blive klogere på, hvad der vil give mest mening i forhold til dig og dine problematikker.
Dit skræddersyede forløb vil ofte være en vekslen mellem både træning og manuel behandling, således dine led og spændte muskler løsnes op på bedst mulig vis. Du vil derfor i størstedelen af tilfældene få øvelser, som du kan udøve derhjemme, men det kan også være, at du skal træne enten individuelt eller på et hold. Det hele kommer an på, hvad der giver bedst mening for dig og din krop.
Du er altid velkommen til at ringe ind, hvis du har brug for råd og vejledning, har generelle spørgsmål til vores klinik eller er i tvivl om, hvorvidt fysioterapi kan hjælpe dig. Og så tilbyder vi, som sagt, en gratis fysioterapi undersøgelse, så du kan være sikker på, at en behandling hos os er det rigtige valg.
Fysioterapi er en behandlingsmetode, som autoriserede fysioterapeuter er uddannet til at mestre. Fysioterapi handler om at behandle smerter og mekaniske uligevægt i kroppen. Behandlingen som fysioterapeuter yder, sigter mod at bedre kroppens funktioner, generelt igennem træning,- som afhjælper smerter og fremmer kropslig præstationsevne.
En normal fysioterapi behandling koster 290 kr. med mulig godtgørelse fra Sygesikringen Danmark.
Mange sundheds-forsikringer tilbyder fuld eller delvis betalingen af udgiften til fysioterapeutisk behandling. Sygesikringen Danmark giver refusion til en del af behandlingen. Har man ikke disse aftaler skal man selv betale.