Hold i ryggen

Hvad er ”hold i ryggen” – og hvad kan jeg selv gøre?

Hold i ryggen, Lumbago, Lændesmerter, Hekseskud osv. Kært barn har mange navne, men fælles for dem alle er at de kan have en stor påvirkning i din hverdag. Langt de fleste af os har oplevet at få ondt i ryggen, enten der alene, eller med samtidige smerter i et eller begge ben.

Lad mig starte med at slå en ting fast! Selv ved stærke lændesmerter, er der næsten altid tale om en godartet tilstand, der bedres med tiden. Stort set alle har oplevet at det gør ondt, men også at det går over igen. Det er vigtigt at huske på, når man har meget ondt og angsten sætter ind.

Tidligere var man meget fokuseret på den struktur, som man mente var årsagen til smerterne. Der kom forklaringer som ”låst led”, ”leddet sidder forkert” osv. I dag ved vi at det der sker i ryggen, når man over tid, eller pludselig får akutte smerter i ryggen er mere komplekst. Der spiller både de mekaniske forhold i ryggen ind, men bestemt også hvordan vi forholder os til den smerte som er der. Behandling af lændesmerter i dag vil derfor, ud over den almindelige behandling have mere fokus på aktivitet. Det kan være helt i orden at bruge rygges, selv om det gør lidt ondt. Det betyder at du selv, sideløbende med behandlingen hos fysioterapeuten kan gøre rigtig meget godt for din ryg – også selv om den gør ondt.

Hvad kan jeg selv gøre?

Helt grundlæggende handler det om at mærke efter hvordan kroppen reagerer på en given situation. Det er altså ikke et spørgsmål om ”rigtige” eller ”forkerte” bevægelser, men mere om hvad der sker. Kroppen er bygget til bevægelse og har det derfor også bedst med at være aktiv. Nogle bevægelser gør selvfølgelig mere ondt end andre og der giver det måske mening at tage den lidt roligere.

Jeg bruger ofte to kriterier til at vurdere om en bevægelse, eller funktion er i orden, eller lige i overkanten.

• • Her og nu:
    Gør det lidt ondt, eller er der tale om en kraftig smerte? Det er helt i orden at mærke ømhed og let smerte når vi bruger kroppen, men vi skal naturligvis ikke udsætte os selv for kraftige smerter.
  • Bagefter:
    En ting er at du mærker noget undervejs, men hvordan reagere ryggen bagefter? Det er som sagt helt i orden at mærke noget, så længe det bare falder til ro igen. Hvor lang tid du må mærke en forværring, kan være svært at sige præcis. Men hvis du dagen efter er tilbage på samme niveau (eller måske bedre) er der ingen problemer.
    Det kan være godt at tænke sådan i mange situationer, når du f.eks er i tvivl om det er en god idé at arbejde, tage til koncerter, gå ture, gøre rent osv.

Hvis du oplever en eller begge af ovenstående, skal du naturligvis overveje at ændre på det du laver.

Selvom aktivitet er godt for ryggen kan der også være behov for at hvile den. Det er selvfølgelig helt i orden at lægge sig på sofaen, for at få noget ro i den. Det handler om at finde en god balance mellem aktivitet og hvile, så du ikke ligger ned hele tiden, men kommer op og holder kroppe i gang

I svære tilfælde kan det også være nødvendigt at tage noget smertestillende, for at kunne slappe nok af. Det bør dog holdes på et minimum. Som udgangspunkt er det altid en god idé at tale med din læge om dette.

Skal jeg have røntgen eller MR scanning?

Oftest vil svaret være nej! Billede diagnostik er sjældent nødvendig med mindre behandleren vurderer at der f.eks. kan være tale om en prolaps med tryk på nerven, eller andre lignende tilstande.
I forhold til ”almindelige” rygsmerter vil billederne alligevel ikke give et klart svar på årsagen til smerterne.

Hvornår skal jeg søge læge eller fysioterapeut?

Det er altid en god idé at se smerterne an i nogle dage. Ofte går de i sig selv igen, uden behandling. Det anbefales dog at kontakte en sundhedsfaglig person med forstand på rygge hvis:

• • smerterne ikke aftager, eller direkte forværres.
  • du har hyppige episoder med lændesmerter.

Skulle du opleve følgende symptomer, skal du kontakte din læge med det samme:

• • du får føleforstyrrelser, eller styringsbesvær i benene. Evt har svært ved at løfte foden.
  • du har svært ved at holde på urin og afføring.
  • du har føleforstyrrelser på indersiden af lårene.

Hvad kan jeg gøre bagefter?

Når du er klar igen, eller smerterne er kommet ned på et acceptabelt niveau kan du også selv gøre meget for at forebygge nye smerter. Det vil dog aldrig være muligt helt at undgå episoder. Men ved at holde kroppen i gang og være opmærksom på dine arbejdsstillinger, kan du reducere risikoen en hel del.

Hvilken træning der er bedst, handler om hvem du er som person. Nogle vil gerne i et fitnesscenter, mens andre kan lide at gå en lang tur. Min erfaring siger at det der er mest effektivt, er det der bliver lavet. Det nytter altså ikke at starte på et ryghold, hvis du inderst inde allerede ved at gå død i det om 14 dage. Så er det måske bedre at se på om der er en anden aktivitet, du bedre kunne tænke dig at lave. Husk på at i den sidste ende, er det vigtigste at ryggen holdes i gang.

Har du brug for hjælp med smerterne, eller med at komme i gang igen bagefter, vil vi naturligvis meget gerne hjælpe dig. Vi har mange års erfaring og ved hvad der vil være bedst i din situation.

Forfatter

Jesper Fried Vive

Fysioterapeut, Cert MDT, Exam MT