Sammen når vi længere! Vi tilbyder forskellige hold hvor du kan træne med et specifikt fokus på et lille hold med professionel vejledning fra en dygtig autoriseret fysioterapeut.
Det sikrer dig effektiv og målrettet træning som kan være svært at finde i fitnesscentre og i foreninger hvor der er flere deltagere på holdene og underviserne i mange tilfælde ikke er lige så godt uddannet. Holdtræningen hos Åløkkens Fysioterapi sikre dig en målrettet indsats og god effekt af træningen da den bedre kan målrettes dig.
Vi har flere forskellige holdtilbud, du kan benytte dig af. Se her, hvad vi kan tilbyde dig.
Træning er et af fysioterapeuternes primære værktøjer til at hjælpe dig som patient med at genvinde styrke, udholdenhed og bevægelighed under og efter et sygdomsforløb. Dette typisk for at modvirke de negative følger af sygdom, samt genoptræne tabt funktion. Holdtræningen er en del af dette tilbud, og henvender sig til den, som bedre kan motivere sig sammen med andre, og har brug for vejledningen og motivationen fra en sundhedsprofessionel som vores fysioterapeuter.
Når man træner på et hold, sker der ofte noget positivt ift. at de enkelte deltagere motiverer hinanden, og ofte er det dét sociale, som opstår på holdene, som er med til at gøre træningen sjovere og mere inspirerende.
Vi har vores egen velindrettede træningssal med alt nødvendigt udstyr. Træningen foregår på små hold med maksimalt 10 deltagere, så fysioterapeuten kan være der for den enkelte og tilpasse niveau, øvelsesvalg og tilgang løbende – så alle på holder får mest muligt ud af deres træning.
Da målsætning og træningsniveau på de enkelte hold er forskellige, er det vigtigt at du har en forudgående samtale med en af vores fysioterapeuter, for at klarlægge, hvilket hold som er egnet til netop dig. Dette sikrer også, at du ikke kommer ind på et hold, hvor du ikke kan være med, eller et hvor du får for lidt ud af det.
Holdtræningen er typisk 1 gang ugentlig, og vi anbefaler i de fleste tilfælde, at du har et træningsprogram, udarbejdet af fysioterapeuten, som du kan udføre derhjemme.
For bedre at kunne rådgive om, hvilket hold der vil være bedst egnet for netop dig, er det klogt at booke en undersøgelse hos os først, så vi kan finde dit niveau samt stille skarpt på dine ønsker og mål.
Vores Ryghold tager både udgangspunkt i GLA:D® Ryg, men er også baseret på vores egne erfaringer gennem de sidste 18 år.
Vores holdtræningen tilbyder ryghold på tre forskellige niveauer. Træning er et oplagt valg for dig, som døjer med tilbagevendende rygsmerter. eller til dig som er dårligt koordineret over hofte, ryg, skulder og nakke.
Vores osteoporosehold har fokus på at give dig kontrol over din knogleskørhed, og vi går efter et resultat – hvor du kan komme nemmere igennem din hverdag.
Generelt kan de fleste med osteoporose have effekt af vores træning. Men da det kommer an på stadie, vurderer vi også hvilke øvelses-valg og hold du bør deltage i.
Dette hold fokuserer overordnet på at hjælpe deltageren gennem vejledt træning, at tabe vægt. Udover træningen vil du også få information og rådgivning til hvordan du kan fremme en øget forbrændingen i din hverdag.
Da ernæring også er ekstremt vigtigt for at opnå varigt og effektivt vægttab har vi også fokus på denne del.
Holdtræning hos en fysioterapeut sikre en mere individuel træning som er bedre tilpasset dig og dit niveau ift. holdets formål. Dette kan f.eks. være et hold for borgere med rygproblemer, Osteoporose (Knogleskørhed), knæproblemer, før- og efterfødselstræning og slankehold. Fordelen ved at deltage på Åløkkens Fysioterapis holdtræninger er at det er små hold med maksimalt 9 deltagere. Dette gør at fysioterapeuten som leder holdet har mere tid til at fokusere på den enkelte deltager. Det giver sikkerhed at der hos Åløkkens Fysioterapis holdtræning er mere tid til dig og at undervisningen varetages af erfarne og dygtige fysioterapeuter.
Holdtræningen koster 90 kr./time, hvor der er mulighed for refusion af de 45 kr. fra Sygesikringen Danmark.
Vi har for tiden hold for borgere med rygproblemer på tre forskellige niveauer (Her arbejdes delvist ud fra GLA:D-Ryg Principperne), hold for borgere med Osteoporose (knogleskørhed) og vi arbejder på at få et knæhold og et slankehold op at køre.